Et 2-plans hus er en populær løsning blandt nybygger. Her får du mulighed for at skabe et unikt og personligt hus, men også opnå en indretning der imødekommer både børnenes og de voksnes ønsker og behov.
I denne hustype får du ikke bare en bedre udsigt. Der kan også udarbejdes spændende og inspirerende rumløsninger, arbejdes med forskellige loftshøjder og, ikke mindst, så giver 2-plans huse mulighed for at udnytte byggegrunden optimalt. Derudover er 2-plans huse et oplagt valg, hvis du har købt en byggegrund med store niveauforskelle.
I denne hustype kan du opnå det smukkeste lysindfald via høje rum og samtidig får du en anderledes rumoplevelse med spændende trappeløsninger. Du kan få en overdækket terrasse i stueplan og hvad med en lækker tagterrasse på første sal. En terrasse med frihed og privatliv.