Vestergaard Huse hovedkontor

OM OS HOS VESTERGAARD HUSE

– vi bygger hjem der skaber rum for liv

OM OS

2010 er året, hvor det hele startede. Stifter og ejer, Steffen Vestergaard, startede på bygningskonstruktøruddannelsen, og ønskede sideløbende at give ud af sin passion for tømrerfaget og det gode håndværk. I begyndelsen var det renoveringsopgaver, stalde og tilbygninger tiden var til ved siden af studiet og familielivet. Da svendebrevet kom i hus, blev der mere tid til at drive sin dengang nyetableret virksomhed, Vestergaard Konstruktion.

VESTERGAARD HUSE

Projekterne var mange, og efter 6 år, kom tidspunktet til at dele forretningen op i to separate virksomheder og få flere kræfter ind. Det var her, at Vestergaard Huse blev til. Nu skulle Vestergaard Konstruktion fokusere på det gode håndværk i rækkehusprojekter til erhverv, og Vestergaard Huse skulle fortsætte med at skabe tryghed og den gode mavefornemmelse hos de private, som vi byggede nye hjem for – dog under et nyt selskab og navn.

Til at være med til at sikre fremdriften i Vestergaard Huse, kom Marc Sivebæk ind som administrerende direktør i Vestergaard Huse, hvor han stadigvæk er den dag i dag, mens Steffen tager sig godt af Vestergaard Konstruktion.

Hovedkontor Vestergaard HUse
0 +
DESIGN VILLAER BYGGET
Steffen Vestergaard - Vestergaard Huse
Om os- Vestergaard Huse Familien

Begge virksomheder har hele tiden boet under samme tag, fordi vi anerkender værdien af og ser styrken i, at begge forretninger er specialister på hver deres område i samme branche og kan hjælpe og trække på hinandens erfaringer.

Det mærker vi tydeligt gør en forskel for alle de vidunderlige mennesker, som vi hver dag får æren af at tegne og bygge nye hjem for. Vores mange passionerede ildsjæle i tegneprocessen, hjælper hinanden med at knække koden og få plantegninger og kundernes ønsker til at gå op i en højre enhed. Og også i byggeprocessen er der skarpe byggeledere, som hver dag arbejder benhårdt for at få alle detaljerne og håndværket lige som det var tegnet og ønsket.

DESIGN VILLAER I HØJ KVALITET

Hos Vestergaard Huse bygger vi ikke blot almindelige huse, men derimod det vi kalder for Design Villaer. Ikke to huse er ens, når de bliver overleveret til vores kunder.

Vi bygger Design Villaer i høj kvalitet, designet af dig, og tilpasset dine behov.

HVOR HOLDER VI TIL HENNE I VERDEN?

Lidt udenfor Viborg, mellem høje smukke bøgetræer, midt i mulden, ligger en større hvid bygning. ”Vi tænkte godt nok, om vi er kørt den rigtige vej” og ”hold da op, hvor er der smukt herude i skoven”, hører vi mange sige, når de træder indenfor i vores kontormiljø. Det er ikke tilfældigt, at vi bor, hvor vi gør. Det er nemlig her Steffen Vestergaard er født og opvokset. Mange af os får en ganske speciel følelse og et varmt smil på læberne, når vi tænker på vores barndomshjem eller området, vi opvoksede i. Sådan har Steffen det også.

”Jeg er født og opvokset på disse marker. Stedet her har en helt unik plads i mit hjerte. For mit liv har jeg to drømme. Den ene er, at jeg skal se mine fire dejlige børn vokse op det samme sted, som jeg gjorde, og jeg skal blive gammel med min kone her. Den anden er at se alle Vestergaard-selskaberne forblive sunde forretninger drevet med passion, ærlighed og fællesskab – og hvem ved, måske én af mine børn har lysten til drive det videre, når de bliver større".

MISSION

Vores mission er at bygge boliger, der skaber rum for liv. Dette gøres ved at designer og bygge kvalitetsvillaer for privatpersoner i hele midt- og Nordjylland.

VISION

Vi ønsker at skabe en sund forretning drevet med passion, ærlighed og fællesskab, mens vi samtidig tilbyder en attraktiv og udviklende arbejdsplads med engagerede medarbejder.

VÆRDIER

Tillid, troværdighed og sund fornuft er værdier, som vi hos Vestergaard Huse vægter højt. Alle vores byggeprojekter tager afsæt i dette, og gør det muligt at skabe glade og tilfredse kunder

GOD FORRETNINGSSKIK

”Vi bygger hjem, som skaber rum for liv”, siger vi. Vores ønske er at designe og bygge de bedste rammer med de bedste materialer for vores kunder, som giver os den tillidserklæring at lade os hjælpe med drømmen om et nyt hjem. Det var grunden til, at Steffen valgte at starte sit eget, og det er det stadigvæk den dag i dag. Vi bygger Design Villaer helt fra bunden, og alle vores huse er unikke.

Under inspiration finder du billeder fra mange af de projekter, vi har været involveret i gennem tiden.

For os er det meget vigtigt, at vores kunder føler sig trygge, velinformerede og godt hjulpet gennem hele byggeprocessen. Når du bygger med os, er det gode samarbejde nøglen. Derfor bruger vi meget energi på at synliggøre de forskellige faser under byggeriet, så alle har klarhed over byggeriets udvikling og ansvarsområder.
Vi pakker ikke noget ind eller fejer noget under gulvtæppet. For os er det vigtigt, at vi kan se os selv i øjnene og være stolte ved hvert eneste byggeri vi afleverer.

VI STØTTER VORES LOKALE RØDDER

Ligeså vigtigt som Løgstrup, Viborg og omegn er for os, ligeså vigtigt er det for os at give tilbage og støtte op om de fantastiske ildsjæle og virksomheder, som bidrager og gør en forskel i vores lokalsamfund.

Vi støtter gerne op omkring det lokale idrætsliv, lige fra de helt små foreninger til de allerstørste professionelle klubber. Alle vi støtter, kan du se her.

VESTERGAARD FAMILIEN

Vi kalder os selv for Vestergaard familien – og med god grund. Vi prioriterer vores fællesskab, fordi vi ved, at vi er meget mere for vores kunder, når vi er noget for os selv og for vores kollegaer. Derfor er bevægelse blevet en del af Vestergaard familiens fælles kalender.

Tilbage i september 2021 blev der indført en halv times træning i arbejdstiden tre gange i ugen. Det har gjort en enorm forskel for vores fællesskab, men i den grad også for den enkelte. Så hvis du besøger os mandag eller onsdag mellem kl. 9.10 og 9.40, så medbring endelig træningstøjet og vær med.

”Jeg tror på, at det er fundamentalt at få rørt sig og at føle, at man er en del af noget. Vi har kunnet se mærkbare resultater både i sammenholdet, men også fysisk gennem tests, som Michael fra Egnite har lavet”

Derudover forsøger vi have 1-2 praktikanter i virksomheden hvert halve år. Vi ønsker at give dem en god ballast til deres professionelle fremtid, og fordi vi ved af erfaring, at de studerende bidrager med nye øjne og helt ny viden indenfor vores fag. Gennem et godt samarbejde med uddannelsesstederne i lokalområdet, deler vi også gerne viden og erfaring med de studerende.

Når hele Vestergaard-familien er samlet, er vi i alt 42 mennesker på vores hovedkontor, og derudover samarbejder vi med lokale underentreprenører og leverandører.

CSR – VI TAGER VORES ANSVAR ALVORLIGT

Hos Vestergaard Huse er vi bevidste om vores samfundsansvar. Byggebranchen har en betydelig rolle i både klimaforandringer og biodiversitetskrisen. Som byggefirma vil vi gerne kunne bygge dit drømmehjem, mens vi har miljøet med i vores tanker. Derfor er vi gået i gang med en intern kompetenceudvikling, hvor alle vores medarbejdere bliver rustet til at kunne bidrage til den bæredygtige udvikling hos Vestergaard.

Derfor kan vi blandt andet vejlede om materialevalg, CO2-udledning, energieffektivitet og sunde byggematerialer med lavt indhold af sundhedsskadelige stoffer. Samtidig kan vi tilbyde hjem i Lavemissionsklassen, hvor vi arbejder for at minimere CO2-udledningen i hele byggeriet og i byggeprocessen.

For eksempel er vores eget domicil bygget som et nul-energi byggeri. 

 

ESG

I 2023 påbegyndte vi vores første bæredygtighedsrapport/ESG-rapport. ESG står for Environmental, Social Governance og er en systematisk analyse af en virksomheds miljømæssige, sociale og forretningsmæssige aktiviteter. Rapporten illustrerer vores ambition om at blive en mere bæredygtig virksomhed, hvor vi værner om både miljøet og samfundet. I rapporten belyser vi alle vores bæredygtige initiativer – små som store, og giver et indblik i vores bæredygtighedsstrategi og et CO2-regnskab over virksomheden. På den måde er rapporten et udtryk for vores ønske om at være åbne og transparente over for vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vi glæder os til at dele den med jer!

 

DGNB-Villa

Vi vil gerne kunne bygge designvillaer med dokumenteret fokus på bæredygtighed. Derfor tilbyder vi at opføre dit hjem med bæredygtighedscertificeringen DGNB-villa, der udstedes af Rådet for Bæredygtigt Byggeri. I certificeringen tager vi blandt andet højde for indeklima, biodiversitet, energieffektivitet og CO2-udledning fra byggematerialer uden at gå på kompromis med lige præcis dét, vi er allerbedst til; at skræddersy funktionelle hjem, der passer til jer.

 

I 2010 etablerede vi Vestergaard Konstruktion A/S, som har bygget adskillige villaer i hele Midtjylland. Af den forretning udsprang Vestergaard Huse A/S i 2016, som i dag bygger parcelhuse i hele Jylland.

Ud over de mange gode erfaringer, vi har taget med os, har vi samtidig holdt fast i det samme værdigrundlag: faglig stolthed, kvalitet og ærlighed. Det har vi, fordi glade og tilfredse kunder er fundamentet for, at vores forretning i de seneste år har gennemlevet den udvikling, den har. Mange af vores opgaver får vi igennem anbefalinger fra glade kunder. Det er en stor ære, hver gang vi udfører opgaver for mennesker, som har fået os anbefalet.

Læs mere om os og vores passion for byggeri.

CSR – SOCIALT ANSVAR

Hos Vestergaard Huse tager vi vores samfundsansvar alvorligt og implementerer både dette på det strategiske niveau samt i den daglige drift af virksomheden.

Som et værdibasseret byggefirma, er det os nærliggende at give aktivt tilbage til det samfund, som i sidste ende er grundlaget for vores eksistens. Ydermere er vores CSR strategi med til at styrke motivation, tilfredshed og loyalitet hos vores medarbejdere.

Vi bestræber os altid på at bygge så miljømæssigt ansvarligt som muligt, så vores byggerier belaster miljøet mindst muligt. For eksempel er vores eget domicil bygget som et nul-energi byggeri.

LOKALSAMFUND

For os er det vigtigt at bakke op om vores lokal samfund og fremstille os som forbillede som lokal virksomhed. Vi støtter meget op omkring det lokale idrætsliv, lige fra de helt små foreninger til de aller største professionelle klubber. Derudover forsøger vi at have så meget vidensdeling som muligt med de studerende i lokalområdet, gennem godt samarbejde med uddannelsesstederne. Vi bestræber os altid på at have 1-2 praktikanter tilknyttet virksomheden og give dem en god balast til deres professionelle fremtid.

GOD FORRETNINGSSKIK

For os er det meget vigtigt, at vores kunder føler sig trygge, velinformerede og godt hjulpet gennem hele byggeprocessen. Når du bygger med os, er det vigtigt med det gode samarbejde. Derfor bruger vi meget energi på at synliggøre de forskellige faser under byggeriet, så alle har klarhed over byggeriets udvikling og ansvarsområder. Vi pakker ikke noget ind eller fejer under gulvtæppet. For os er det vigtigt, at vi kan se os selv i øjnene og være stolte ved hvert eneste byggeri vi afleverer.