Ræven 7, 9530 Støvring

Oplev en DGNB Villa-certificeret funkisvilla med en vidunderlig gårdhave, der får inde til at smelte sammen med ude.

Et hjem, hvor moderne komfort, arkitektonisk kvalitet og omtanke for naturen har været tre fokuselementer.

Guidet af stien, vil du blive ført op til det overdækkede område, som er skabt til at give dig læ uanset årstiden.

Åbn hoveddøren og tag dig nogle sekunder til at nyde kigget, der strækker sig hele vejen gennem huset ud i naturen på vestlig side.

Lad fødderne tage et skridt længere ind i entréen, hvor bænken med opbevaring giver både store og små muligheden for at sidde ned, mens støvlerne bliver taget af. På venstre side er der lavet et langt indhak til overtøj eller måske en fin billedvæg med børnenes kunstværker. Lige efter bænken er døren til bryggerset, som også har egen indgang fra nordsiden.

Bevæger du dig hen mod det nordøstlige hjørne af gårdhaven, finder du kontoret og husets ene badeværelse, på din højre side, og en lang fordelingsgang til venstre. Nyd udsynet til gårdhaven, mens du følger gangen. Bag de første døre på din venstre side, ligger to lige store værelser, og bag døren for enden, er garagen, som også har en ekstra dør, der fører direkte ud til baghaven.

Går du tilbage mod kontoret og drejer til venstre, træder du ind til det vidunderlige køkken/alrum, der med sin placering har et helt unikt kig til flere hjørner i hjemmet. Et rum der, med sin størrelse, har rigtig meget at byde på. Blandt andet en lang halvø på over 3,5 meter, et praktisk depotrum og en hyggelig alkove. Gennem dobbeltdørene kan du også bevæge dig direkte ud i gårdhaven.

Bag depotrummet og alkoven ligger stuen i naturlig forlængelse af køkken/alrummet, og hvis du bevæger dig ned ad gangen til venstre, kommer voksenafdelingen, som inviterer naturen helt ind i soveværelset gennem sansevinduet. I soveværelset er der også walk-in og eget bad, der fuldender oplevelsen af velbehag og æstetisk stolthed. 

DGNB Villa - 14 ud af 15 stjerner

DGNB Villa-certificeringen en frivillig certificeringsordning, der udstedes af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i byggebranchen.
Info ikon Værd at vide
185 m² funkishus
48 m² garage
39 m² overdækkede områder
10 m² indbygget pergola
Fladt tag med en rejsehøjde på 260 cm i hele huset
1,5 kWp solcelleanlæg med inverter

Oplev hjem, der inspirerer hver dag.